GDPR – Persondataforordningen

GDPR – Persondataforordningen

Som mange af jer nok har hørt træder Persondataforordningen i kraft d. 25. maj 2018, med denne kommer der en del stramninger i forhold til behandling og opbevaring af persondata.

Sammen med vores eksterne rådgivere er vi i fuld gang med, at få afdækket kravene til den nye forordning og implementeret de nødvendige tiltag for Mentoclub lever op til disse krav. Vi sikrer selvfølgelig at det er på plads, inden forordningen træder i kraft.

Når tiltagene er blevet implementeret, vil alle eksisterende kunder modtage en mail med nærmere information herom.

Nemmere angivelse af korrekt fødselsdato

Vi har netop opdateret datovælgeren der bliver brugt når man skal angive fødselsdato ved indmeldelse.
Vi ved at den gamle har givet jer problemer med at medlemmer glemte at angive det korrekte år eller havde problemer med at vælge den korrekte dato, dette skulle den nye datovælger gerne sikre sker korrekt fremadrettet.

Billigere SMS beskeder

Billigere SMS beskeder

Vi har netop genforhandlet vores aftale med vores SMS udbyder, det betyder at vi nu kan tilbyde SMS beskeder til en lidt lavere pris end tidligere, nemlig til 0,27 kr. stykket. Den nye pris vil gælde for alle fremtidige optankninger.

Har I ikke allerede SMS modulet aktiveret, kan I læse mere om det her: https://www.mentoclub.com/modules/sms

Glædelig jul og godt nytår

Vi vil gerne sige tak for året, der er gået, og samtidig ønske jer en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår 🎅🏻🌲☃️

2018 kommer til at byde på mange nye spændende ting og vi glæder os til at videreudvikle Mentoclub sammen med jer.

Vores åbningstider i forbindelse med jul og nytår
Telefonerne er lukket fra d. 23. december til og med d. 2. januar, med undtagelse af d. 28. og 29. december hvor telefonerne har normale åbningstider.

Mails vil løbende blive besvaret i hele perioden.

PSD2

Da EU direktivet PSD2, træder i kraft 1. januar 2018, har vi ændret teksten på fakturaen fra betalingsgebyr til servicegebyr.

Direktivet går ind og siger at man ikke længere må viderefakturere kortgebyr til ens slutkunder, i jeres tilfælde medlemmerne. Det betyder at I ikke længere må opkræve den omkostning I har til f.eks. Visa kort oveni den pris som kontingentet, begivenheden, varen eller lignende koster.

Det er dog muligt at tilføje et særskilt gebyr for brug af servicen. Derfor har vi valgt at omdøbe det der tidligere hed Betalingsgebyr til Servicegebyr.
Størrelsen af dette gebyr styres fortsat under jeres betalingsindstillinger.

Det eneste I selv skal gøre er at kontrollere jeres medlemsbetingelser, såfremt I har beskrevet dette gebyr heri, vil vi anbefale jer at sørge for at opdatere betingelserne senest 31. december 2017.

I har mulighed for at læse mere omkring dette direktiv og hvilken betydning det har på nedenstående link:
https://learn.quickpay.net/blog/2017/12/18/surcharging-kortgebyr.html

I skal være velkomne til at kontakte os hvis I har yderligere spørgsmål.

3. søndag i advent

3. søndag i advent

I den kommende opdatering ændrer vi væsentligt på opbygningen af profilen, set fra en administrators synspunkt.
Vi tilføjer flere hurtige facts i toppen og generelt gøres hele layoutet pænere, mere overskueligt og tidssvarende.
Med dette vil det blive nemmere og hurtigere at finde de nødvendige informationer, både fra computer, tablet og telefon.

Glæd jer til 2018! :D

2. søndag i advent

2. søndag i advent

I den kommende opdatering introducerer vi en avanceret billedslider. Her bliver det muligt at lave animationer med tekst og knapper.
På denne måde bliver jeres forsiden endnu mere levende, og indbyder til yderligere interaktion fra nye potentielle medlemmer.
Mulighederne bliver mange, det er stort set kun ens egne kreativitet og fantasi der sætter begrænsningerne.

Glæd jer til 2018! :)

1. søndag i advent

1. søndag i advent hos Mentoclub. ??

Som nogle ved, har vi i Mentoclub været i gang med nogle store ting den sidste tid.
Vi er efterhånden ved at være så langt, at vi nu kan fortælle offentligt, hvad vi har rodet med. ??

Mentoclub har været igennem en lang rejse de sidste år.
Vi har lært mange ting og vil gerne være endnu bedre, derfor er tidspunktet kommet til at lave den største og mest omfattende opdatering i Mentoclubs historie.

Der er tale om både opdatering af kernen i systemet, udseendet (både for medlemmer og administratorer) og en masse nye funktioner.
Vi har naturligvis lyttet til alle de forslag vi har fået ind (og modtager gerne flere), og har taget udgangspunkt i mange af disse. ??

Vi vil de kommende uger give jer et lille indblik i, hvad der kommer til at ske i Mentoclub, så følg endelig med her på vores Facebookside, for at være helt up-to-date.

I denne uge vil vi præsentere opdateringen af CMS modulet.
Med denne opdatering bliver mulighederne for individualisering endnu større.
I får mulighed for dynamisk at opbygge jeres side, ved at tilføje alle de widgets I har lyst til.

Nye kontaktinformationer

NYE KONTAKTINFORMATIONER

Vi har netop opdateret vores kontaktoplysninger på vores hjemmeside, så det nu fremgår hvornår og hvordan I nemmest kan fange os.
For mere info til vores hjemmeside, https://www.mentoclub.com/.


Udvalgte indlæg

Seneste opdateringer