Ingen forening uden frivillige. Med Frivilligmodulet gør I det nemt at give en hånd med – både for de faste ildsjæle og for dem, der har en time i ny og næ. Og I sørger for, at indsatsen bliver set og værdsat.
Opret opgaver på få minutter
- Opret vagter og opgaver – fx kiosk, opsætning, kørsel, dommer eller oprydning – med en trin-for-trin guide
- Angiv tid, sted, kategori, forventet indsats og hvor mange hjælpere, der er brug for
- Knyt opgaverne til et event, så hjælpen til stævnet eller sommerfesten samles ét sted (Læs mere om Eventmodul)
- Sæt krav til, hvem der kan tage opgaven – fx hold, alder, grad eller kun trænere og administratorer
- Eksportér listen over tilmeldte, når I skal planlægge
Nemt at sige ja
- Alle ledige opgaver samles på en overskuelig side på klubbens hjemmeside, hvor man booker sig med et enkelt klik
- Gæster – fx forældre – kan også skrive sig på uden at være medlem
- Er opgaven fuld, kommer man på venteliste og rykker automatisk op, hvis en plads bliver ledig
- Automatiske mails med bekræftelse, påmindelse før opgaven og et tak for hjælpen bagefter
- Aflyses et event, får de frivillige automatisk besked
- Send en besked til alle tilmeldte, hvis der er nyt
Anerkendelse, der kan mærkes
- Gennemført frivilligarbejde kan give point, som kan bruges i klubbens belønningsbutik – eller som rabat på events og kontingent
- Forældre kan lade pointene gå til deres barn, så hele familien får glæde af indsatsen
- Frivillige opgaver tæller med til badges, og I kan kåre Årets frivillige (Læs mere om Badges og præstationer)
Frivilligmodulet er en del af basispakken – uden merpris.